Apr 9, 2024
Danske proptech-virksomhed eindom udvider ejerkredsen med tidligere topchef i DEAS, Henrik Dahl Jeppesen.
Den danske proptech-virksomhed eindom udvider ejerkredsen med to tunge profiler. Tidligere topchef i DEAS, Henrik Dahl Jeppesen, bliver bestyrelsesformand, mens tech- iværksætter Rasmus Secher Schultz bliver COO. Det nye partnerskab er et led i eindoms strategi om at udfordre branchen og vinde markedet inden for digital ejendomsadministration i 2022.Markedet for ejendomsadministration har længe været præget af traditionelle it-løsninger og konkurrencemonopol, men det vil den danske proptech-startup eindom udfordre med en ny teknologi, som skal vende branchen på hovedet og gøre eindom til markedsleder. Et vigtigt led i strategien er at få de dygtigste kompetencer ind i folden, og derfor udvider eindom nu ejerkredsen med to stærke spillere pr. 27. december 2021.Henrik Dahl Jeppesen bliver partner og
bestyrelsesformand. Henrik Dahl Jeppesen er tidligere adm. direktør i landets største ejendomsforvaltningsselskab DEAS. Han kommer derfor til eindom med en enorm viden, netværk og erfaring fra ejendomsbranchen, som skal bidrage til at sikre, at eindom når i mål med sin ambitiøse vækststrategi."Jeg har valgt at gå ind i eindom, fordi jeg ser en reel mulighed for at udfordre branchen og præge fremtidens standard. Det er en spændende rejse, som jeg glæder mig til at blive en del af. Med kombinationen af vores moderne teknologi og den nye partnerkreds har vi et solidt fundament, og potentialet for eindom er kæmpestort,” siger Henrik Dahl Jeppesen.Rasmus Secher Schultz bliver partner og COO
og skal stå i spidsen for eindoms teknologiske udvikling og operationelle procesoptimering. Rasmus Secher Schultz kommer med stor erfaring inden for private equity og tech-iværksætteri med speciale i udvikling af investeringsalgoritmer til bl.a. ejendomsmarkedet.Allerede som 17-årig byggede Rasmus Secher Schultz sine egne algoritmer til et miniregnskab. I dag er han medstifter og medejer af en række selskaber så som E-platforms selskabet DILIH ApS."Det, der driver mig, er at udvikle algoritmer og værktøjer, som kan optimere investeringer og fremtidssikre virksomheders eksistens. Det handler ikke kun om teknisk og finansiel forståelse, men også om at være kreativ og spotte nye forretningsmuligheder. Og det er netop det, jeg skal sikre hos eindom. Jeg tror på strategien og går derfor helhjertet ind som både medarbejder, medejer og investor,” siger Rasmus Secher Schultz.Treenighed på en ambitiøs vækstrejseIfølge stifter og direktør Niels Bidstrup er udvidelsen af partnerkredsen et teknologisk springbræt til et generationsskifte i ejendomsbranchen, som har været længe undervejs.“Vi har bevidst valgt at gå udenom venture kapital og i stedet fokuseret på at få de stærkeste kompetencer helt ind i kontrolrummet og skabe en stærk ejerkreds, som kan bidrage aktivt med deres kompetencer. Og ved at kombinere de kompetencer lægger vi byggestenene til at skabe en hidtil uset vækst i branchen,” siger direktør og stifter af eindom Niels Bidstrup og tilføjer:
“Henrik Dahl Jeppesen er en af branchens absolut tungeste ressourcer og derfor et drømmematch. Samtidig har Rasmus Schultz den nødvendige tech-indsigt og kan videreudvikle arkitekturen, hvilket er afgørende for en proptech-virksomhed som os."I 2020 satte eindom et mål om at vækste forretningen fra 1500 til 10.000 lejemål, hvilket allerede blev indfriet i november 2021. Alene i december 2021 er antallet af kundehenvendelser steget markant, og ifølge Niels Bidstrup er der udsigt til en mangedobling af omsætningen i 2022.I første omgang går eindom målrettet efter private lejeboliger (professionel udlejning og småhuse) med en markedsstørrelse på cirka 600.000 boliger. Dernæst kommer andelsboliger og ejerboliger i ejerforeninger (inkl. parcelhuse), som tilsammen tæller 1,7 mio. boliger.Med et målrettet udviklingsarbejde af ejendomsplatformen i tæt samarbejde med professionelle administratorer og landsdækkende revisionsselskaber er der skabt en ambitøs plan for eindom om at vinde mindst 8 procent af it-serviceringen af det private lejeboligmarked svarende til 50.000 boliger inden udgangen af 2022.
”Med den nye ejerstruktur på plads kan vi både få udviklet nye features til glæde for kunderne og accellere vores vækst. Vi har ambtioner om at have 50.000 lejemål på portalen inden for de næste 12-18 måneder. På sigt skal vi også til udlandet, men der er stadig masser af muligheder i Danmark,” siger Niels Bidstrup.
Om eindomeindom er en dansk proptech-virksomhed (property tech), der har udviklet et automatiseret system til ejendomsadministration. Virksomheden blev etableret i 2017 af Niels Bidstrup, som har 15 års erfaring med proptech fra både Danmark, Tyskland & Nordamerika. På blot få år har eindom positioneret sig som den førende, datadrevne ejendomsplatform på det danske marked. Platformen anvendes til administration af mere end 10.000 lejemål i Danmark – lige fra almen- og andelsboliger til ejerlejligheder, private udlejningsboliger og erhvervslejemål. Brugerne tæller både private investorer, ejendomsadministratorer, asset managers, revisorer og advokater.
Navnet eindom kommer af det danske ord ’ejendom’, men til dels også af det tyske ord ’ein’, som afspejler virksomhedens filosofi om at lave tingene step by step, og kunderne kan komme så let i gang som ”1, 2, 3” samtidig med, at der skal være orden i penalhuset – en tysk grundighed, som Niels Bidstrup har taget med sig efter knap fire år i den tyske ejendomsbranche. Eindom har 10 ansatte, og ejerkredsen består pr. 27. december 2021 af Niels Bidstrup, Henrik Dahl Jeppesen og Rasmus Schulz.PressekontaktNiels BidstrupAdm. direktør i eindom niels@eindom.dk